FORSIDEN :: PRODUKTER :: INSPIRATION :: KUNDEUDTALELSER :: NYHEDER :: OM OS :: JOB :: KONTAKT
"Flexform/Stolehuset A/S har erfaring i at håndtere input fra forskellige faggrupper"

Her på Sct. Hans lægges vægt på, at man kan begå sig indenfor sundhedsvæsenet, og særligt psykiatrien. Valg af leverandør indenfor sundhedsvæsenet må i høj grad vægtes ud fra om leverandøren har erfaring herfor. Her tænker jeg bl.a. på, at leverandøren skal kunne håndtere møder med medarbejdere fra forskellige faggrupper. Der kommer ofte forskellige vinkler og behov frem i samtaler med forskellige faggrupper. Flexform/Stolehuset A/S har denne erfaring, og har på fortrinlig vis håndteret forskellighederne og brugt de enkelte input konstruktivt.

De medarbejdere hos Flexform/Stolehuset A/S som håndterer de offentlige sygehuse har i en lang årrække arbejdet specifikt med dette område og kender stort set alle facetter omkring brugernes dagligdag, det være sig patienter eller institutionens medarbejdere. Flexform/Stolehuset A/S rådgiver blandt andet om brug af materialer, størrelser på møbler, ergonomi og laver tegninger på selve indretningen, herunder visualiseringsprojekter i 3D. Dette har medvirket til bedre forståelse hos brugerne, som lettere har kunnet tage beslutning omkring valg af løsning og derved har vi undgået fejlagtige monteringer.

Der stilles endvidere ekstra krav til holdbarhed og materialevalg til møbleringerne, når brugerne, som indenfor psykiatrien, har en døgnrytme og nogle normer som varierer fra det øvrige samfunds normer.

Michael Stegmann
Sct. Hans Hospital, 4000 Roskilde

Forsiden info@flexformstolehuset.dk info@flexformstolehuset.dk info@flexformstolehuset.dk